I dagens artikel vil vi undersøge, hvilken indflydelse Assistens Kirkegård (Odense) har haft på vores samfund. Siden dens fremkomst har Assistens Kirkegård (Odense) fanget opmærksomhed fra millioner af mennesker rundt om i verden, hvilket har skabt stor debat og interesse. Fra sin oprindelse til i dag har Assistens Kirkegård (Odense) sat et uudsletteligt præg på historien og påvirket begivenheder, tendenser og beslutninger på forskellige områder. Igennem denne artikel vil vi se nærmere på, hvordan Assistens Kirkegård (Odense) har formet vores kultur, og hvordan den fortsat spiller en afgørende rolle i vores daglige liv.
Assistens Kirkegård er en kirkegård i Odense mellem udfaldsvejene mod Middelfart, Assens og Faaborg. Den blev oprettet i 1811.
Her havde man tidligere bl.a. haft byens henrettelsessted og rakkerkulerne. Det indhegnede område, der havde form som en uregelmæssig rektangel, var opdelt i ni kvarterer, hegnet af pyramideklippede lindetræer. Udenom lå et bælte med mere uregelmæssig beplantning langs en slynget dobbeltgang, præget af samtidens romantiske havestil og beregnet til større familiegravsteder. Planerne til kirkegården var udarbejdet af kgl. haveinspektør Hans Müller, der selv blev stedt til hvile her i 1816.
Den første hedenske gravplads i Danmark[kilde mangler] er blevet anlagt som en del af Assistens Kirkegård. Ved dens åbning i 2009 foretoges dermed den første hedenske begravelse i landet i 1000 år.[kilde mangler][1][2][3][4] Gravpladsen blev oprettet efter at trossamfundet Forn Siðr havde indgivet en ansøgning til Kirkeministeriet om oprettelse af gravpladsen. Gravene på området er uden kirkelige symboler.