Artsakh
I dagens verden er Artsakh blevet et emne af stor relevans og interesse for forskellige sektorer af samfundet. Dens implikationer overskrider grænser og dækker både personlige og professionelle aspekter. Siden dets fremkomst har Artsakh udløst endeløse debatter og diskussioner, der har givet næring til dets betydning og relevans i den offentlige sfære. I denne artikel vil vi undersøge de forskellige aspekter relateret til Artsakh og analysere dens virkning og omfang i dag. Idet vi dykker ned i dets oprindelse, udvikling og fremtidige perspektiver, vil vi søge at kaste lys over dette emne, der har fanget så mange menneskers opmærksomhed rundt om i verden.
 | Manglende infoboks Nogle af informationerne i denne artikel kunne med fordel samles eller opsummeres i en infoboks, som det anbefales i stilmanualen. |
.svg)
Republikken Artsakh, (til 2017 Republikken Nagorno-Karabakh[1]), er de facto en uafhængig republik beliggende i regionen Nagorno-Karabakh i Sydkaukasus. Republikken kontrollerede det meste af det tidligere Nagorno-Karabakh Autonome Oblasts territorium.
Regionen Nagorno-Karabakh, der er domineret af armeniere, blev omstridt af Armenien og Aserbajdsjan i 1918, da begge lande fik deres uafhængighed fra det Russiske Kejserrige. Efter at Sovjetunionen fik kontrol over området, skabtes i 1923 Nagorno-Karabakh Autonome Oblast (NKAO) i Aserbajdsjanske SSR. I Sovjetunionens sidste år genopstod regionen som et stridspunkt mellem Armenien og Aserbajdsjan. Det kulminerede i en stor etnisk konflikt og slutteligt i Nagorno-Karabakh-krigen, som blev udkæmpet fra 1991 til 1994.
Den 10. december 1991, da Sovjetunionen blev opløst, blev der afholdt folkeafstemning i NKAO og naboregionen Shahumian. Resultatet var en uafhængighedserklæring fra Aserbajdsjan som Republikken Nagorno-Karabakh. Landet var stadig ikke anerkendt af noget FN-medlemsland. Kun Transnistrien, Sydossetien og Abkhasien (ingen af dem er FN-medlemslande) anerkendte landet.
Siden våbenhvilen i 1994 havde det meste af Nagorno-Karabakh og flere omkringliggende regioner i Aserbajdsjan været under delt kontrol af armenske og nagorno-karabakhske tropper. Repræsentanter fra Armenien og Aserbajdsjans regeringer havde siden da holdt fredsforhandlinger, som var styret af Minskgruppen.
Den 27. september 2020 begyndte en væbnet konflikt mellem Nagorno-Karabakh og Aserbajdsjan, som resulterede i Den 2. Nagorno-Karabakh-krig.
Referencer
- ^ "Constitution of the Nagorno-Karabakh Republic. Chapter 1, article 1.2". Arkiveret fra originalen 29. januar 2013. Hentet 22. februar 2011.