Anton von Werner
I dag er Anton von Werner blevet et emne af almen interesse i samfundet. Folk er i stigende grad interesserede i at lære mere om Anton von Werner og hvordan det påvirker deres dagligdag. Med teknologiens fremskridt og globaliseringen er Anton von Werner blevet mere relevant på forskellige områder, fra politik til økonomi, herunder kultur og samfund generelt. I denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter relateret til Anton von Werner og analysere dets implikationer og konsekvenser i vores daglige liv.
| Anton von Werner | |
|---|---|
 Selvportræt, 1885 | |
| Personlig information | |
| Født | Anton Alexander von Werner  9. maj 1843 Frankfurt (Oder), Brandenburg, Tyskland |
| Død | 4. januar 1915 (71 år) Berlin, Tyskland |
| Gravsted | Alter Zwölf-Apostel-Kirchhof |
| Bopæl | Frankfurt am Main |
| Ægtefælle | Malvina von Werner[1] |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Det Statslige Akademi for Billedkunst i Karlsruhe, Akademie der Künste, Preußische Akademie der Künste |
| Elev af | Adolf Des Coudres, Johann Wilhelm Schirmer, August von Kloeber |
| Medlem af | Kungliga Akademien för de fria konsterna, Forening af Berlin Kunstnere (fra 1871) |
| Beskæftigelse | Kunstmaler, historiemaler |
| Fagområde | Historiemaleri |
| Arbejdsgiver | Universität der Künste Berlin (fra 1875) |
| Arbejdssted | Berlin |
| Elever | Carl Sterry[2], Max Koner |
| Genre | Historiemaleri |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Den røde ørns orden, 1. klasse, Bayerske Maximiliansorden for videnskab og kunst (1887) |
| Signatur | |
_b_0317_(cropped).jpg) | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Anton von Werner (født 9. maj 1843 i Frankfurt an der Oder, død 4. januar 1915 i Berlin) var en preussisk historiemaler.
Anton von Werner begyndte sin karriere i året 1857 som lærling, før han i 1860 begyndte at studere ved Berlins Akademie der Künste. For at samle flere indtryk rejste han i 1862 til akademiet i Karlsruhe for at fortsætte uddannelsen der. I 1870 eskalerede konflikten mellem Frankrig og Preussen, og Anton von Werner deltog som soldat i den tysk-franske krig, 27 år gammel. Samme år mødte han første gang kronprins Friedrich Wilhelm. Da han kom tilbage fra felten i 1871 drog han tilbage til Berlin, hvor han boede i Lützowstraße 31. I 1874 flyttede han til en villa i Potsdamer Straße 113, og havde da allerede en etableret position som maler og var forholdsvis velstående. I 1875 blev han direktør for Königliche Hochschule der bildende Künste. Samme år åbnede han et nyt atelier i Karlsbad 21. Han blev generalkommisær for den tyske afdeling i verdensudstillingen i 1895 og senere også formand for Berlins kunstnerforening. Hans æresgrav befinder sig på den gamle Zwölf-Apostel-Kirchhof i Berlin-Schöneberg.
Anton von Werners mest kendt værk er "Die Proklamation des Deutschen Kaiserreiches", hvor motivet er fra Spejlsalen i Versailles, hvor det tyske kejserrige udråbtes til de tyske fyrsters sabelhilsen. Slottet Versailles var hovedkvarter for de preussiske styrker i Frankrig under den tysk-franske krig, og frem til Frankrig havde betalt de pålagte krigsskadeserstatninger.
Vigtige værker
.jpg)
- 1864 "Kinderkopf im Profil"
- 1867 "Kauernder Jüngling"
- 1872 "Allegorie auf die Entstehung der deutschen Einheit" (en forstudie til mosaikken til Siegessäule i Berlin)
- 1873 "Husar und älterer Offizier"
- 1877 "Die Proklamation des Deutschen Kaiserreiches"
