I denne artikel vil vi udforske den fascinerende verden af Anton Weichselbaum. Uanset om det er en karakter, et koncept, en begivenhed eller en betydningsfuld dato, har Anton Weichselbaum sat et uudsletteligt præg på historien og har vakt nysgerrighed og interesse hos utallige mennesker gennem tiden. Gennem de næste par linjer vil vi dykke ned i dens oprindelse, dens indvirkning på nutidens verden, og hvordan den har formet vores opfattelse og forståelse af forskellige aspekter af livet. Gør dig klar til at opdage nye detaljer og perspektiver på Anton Weichselbaum, mens vi begiver os ud på en spændende rejse gennem dens indflydelse på den verden, vi lever i.
Anton Weichselbaum | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 8. februar 1845 ![]() Langenlois, Østrig ![]() |
Død | 22. oktober 1920 (75 år) ![]() Wien, Østrig ![]() |
Gravsted | Weidlinger Friedhof[1] ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Wien Universitet ![]() |
Medlem af | Det østrigske videnskabsakademi, Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina ![]() |
Beskæftigelse | Bakteriolog, universitetsunderviser, patolog, politiker ![]() |
Fagområde | Bacteriologi, patologi ![]() |
Arbejdsgiver | Wien Universitet ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Anton Weichselbaum (født 8. februar 1845 i Schiltern, Niederösterreich, død 23. oktober 1920 i Wien) var en østrigsk bakteriolog.
Weichselbaum tog doktorgraden 1869, blev prosektor ved Rudolfstiftung 1882 og 1885 professor i patologisk anatomi i Wien. Fra prosektortiden stammer et arbejde over de senile ledsymptomer ved arthritis, men senere beskæftigede Weichselbaum sig så godt som udelukkende med bakteriologi, specielt indåndingstuberkulosen, snive hos mennesket, tuberkelbacillerne i blodet og ætiologien til lunge- og lungehindebetændelserne (Centralblatt for Bakteriologie, I, 1887). År 1887 påviste han en intracellulær diplokok som årsag til meningitis (Fortschritte der Medicin, V, 1887).