I denne artikel skal vi dykke ned i verden af Anglicisme, et emne, der har fanget mange menneskers opmærksomhed, og som vækker stor interesse i nutidens samfund. Langs disse linjer vil vi udforske de forskellige aspekter relateret til Anglicisme, fra dets historie og udvikling til dets virkning i dag. Derudover vil vi analysere de mulige implikationer og konsekvenser, som Anglicisme kan have på forskellige områder, samt udtalelser og perspektiver fra eksperter på området. Uden tvivl er Anglicisme et emne, der ikke efterlader nogen ligeglade, så det er vigtigt at undersøge det omhyggeligt og reflektere over dets betydning i nutidens verden.
Anglicisme, anglisering eller engelskgøring (uautoriseret stavemåde anglificering) er lån af ord, vendinger eller udtryk fra engelsk og på andre sprogområder som syntaktisk og morfologisk. Det modsatte af anglisering (af dansk) er fordanskning.[1]
Mens dansk i tidligere århundreder først og fremmest har lånt ord fra latin, plattysk og fransk, er engelsk blevet hovedkilden til lån i det sidste århundrede. Latinske, plattyske og franske lån er ofte velintegrerede og kan næppe genkendes som lån af den almindelige sprogbruger, jf. (vand)pyt fra latin puteus = 'brønd', betale fra plattysk betalen, (kød)sky fra fransk jus. Engelske lån har til gengæld for det meste bevaret fremmed udtale, stavning og bøjning (flertals -s) og er derfor meget synlige. Som reaktion udsendte Kirsten Rask i 2000 (2. udg. 2001) bogen: Sprogrenserordbog: Tal Dansk!, ISBN 87-90451-27-9. Bogen kommer med gode forslag til, hvilke danske ord vi kan benytte i stedet for engelske lån.
Flere sprogforskere fra Dansk Sprognævn som den forhenværende formand Niels Davidsen-Nielsen mener, at omfanget af 'den engelske syge' kan betyde, at dansk om nogle år ikke længere vil være et komplet og samfundsbærende sprog.[2]