I denne artikel vil vi udforske emnet Anden Krønikebog i dybden, analysere dets forskellige facetter og relevante aspekter. Fra dens oprindelse og udvikling til dens indvirkning på nutidens samfund, vil vi dykke ned i historien og dens betydning i forskellige sammenhænge. Derudover vil vi undersøge udtalelser og perspektiver fra eksperter på området, samt erfaringerne fra dem, der er blevet direkte berørt af Anden Krønikebog. Gennem en bred og tværfaglig tilgang tilstræber vi at belyse dette meget relevante emne og tilbyde læseren en komplet og berigende vision.
Anden Krønikebog (hebr.: Divrei Hayyamim, דברי הימים (= Dagenes anliggender), gr.: Paraleipomêna) er en bog i Bibelen, der sammen med Første Krønikebog, Ezras Bog og Nehemias' Bog samlet udgør det kronistiske historieværk.[1]
Opdelingen i fire skrifter skriver sig fra Septuaginta, er gentaget i alle senere oversættelser og er også trængt ind i hebraiske tekstudgaver af Tanakh. I den hebraiske kanon står Krønikebøgerne sidst i Det gamle testamente, dvs. naturstridigt bagefter Ezra og Nehemias, formentlig fordi de en overgang blev udeladt som en overflødig gentagelse af indholdet i Kongebøgerne.[2]
Krønikebøgerne største værdi ligger i det indblik, de giver i forholdene efter det babylonske fangenskab. Forfatterne ("kronisten") må søges blandt præsterne ved Jerusalems tempel, fordi deres kultus, tempelsangen og -musikken, og de levitiske kredse, der sørgede for den, er så indgående omtalt, at kronisten formentlig har bygget på stof fra tempelarkiverne. Krønikebøgerne afsluttes med et vers ("Dette siger perserkongen Kyros: "Herren, himlens Gud, har givet mig alle jordens kongeriger, og han har pålagt mig at bygge ham et hus i Jerusalem i Judæa. Må Gud Herren være med enhver iblandt jer af hele hans folk! Enhver skal drage derop!""[3]), der nærmest er en afskrift af Ezra 1:2-3: "Dette siger perserkongen Kyros: "Herren, himlens Gud, har givet mig alle jordens kongeriger, og han har pålagt mig at bygge ham et hus i Jerusalem i Judæa. å Gud være med enhver iblandt jer af hele hans folk! Enhver skal drage op til Jerusalem i Judæa og bygge på Herrens, Israels Guds, hus; det er den Gud, der er i Jerusalem. ""[4] - nok tilføjet, da Krønikebøgerne blev anbragt sidst i kanon, fordi det ville virke for trøstesløst at afslutte Bibelen med Jerusalems undergang.[5]