Ammoniumnitrat
I denne artikel skal vi udforske Ammoniumnitrat, et emne, der har fanget mange menneskers interesse i nyere tid. Ammoniumnitrat er en kilde til debat og diskussion i dagens samfund, og har en vigtig indflydelse på forskellige aspekter af dagligdagen. Igennem denne artikel vil vi undersøge forskellige perspektiver og meninger om Ammoniumnitrat, såvel som dets relevans for vores kultur, historie og fremtid. Med et kritisk og reflekterende blik vil vi forsøge at kaste lys over dette emne, der er så relevant i dag, med forskellige tilgange og argumenter, der inviterer til refleksion og debat.
| Ammoniumnitrat | |
|---|---|
| Kemisk formel: | NH4NO3 |
| Farve: | Hvid |
| Fysiske egenskaber | |
| Molvægt: | 80.04336 g/mol |
| Smeltepunkt: | 169 °C |
| Kogepunkt: | ca. 210 °C dekomp. |
| Opløslighed i vand: | 190 g/100 ml (20 °C) |
| Massefylde: | 1,73 g/cm3, fast |
Ammoniumnitrat har den kemiske formel NH4NO3
Det er et nitratsalt, og bruges meget inden for industriel sprængning (i form af ANFO) og tilsætning i landbruget i form af kunstgødning.
Det er også eksplosivt i ren form, dog svært at detonere. 4. august 2020 sprang 2.700 ton ammoniumnitrat i luften på Beiruts havn, det var blevet konfiskeret i 2014 fra russisk fragtskib.[1]
Reaktioner
Da ammoniumnitrat er et salt, kan både kationen, NH4+ og anionen, NO3-, deltage i kemiske reaktioner.
Fast ammoniumnitrat nedbrydes ved opvarmning. Ved temperaturer under 300 °C producerer nedbrydningen hovedsageligt nitrogenoxid og vand:
- NH4NO3 → N2O + 2 H2O
Ved højere temperaturer dominerer følgende reaktion.[2]
- 2 NH4NO3 → 2 N2 + O2 + 4 H2O
Begge nedbrydningsreaktioner er exoterme, og deres produkter er gas. Under visse forhold kan dette føre til en løbsreaktion (en), hvor nedbrydningsprocessen bliver eksplosiv.[3] Mange ammoniumnitratkatastrofer, med tab af menneskeliv, har fundet sted.
Den rød-orange farve i en eksplosionssky skyldes nitrogendioxid, et sekundært reaktionsprodukt.[3]
Referencer
- ^ Den tikkende bombe i Beirut: Eksplosiv gødning havde ligget i lagerhal siden 2014 | Udland | DR hentet 4. august 2021
- ^ Greenwood, Norman N.; Earnshaw, Alan (1997). Chemistry of the Elements (2nd ed.). Butterworth-Heinemann. p. 469. ISBN 978-0-08-037941-8
- ^ a b "The chemistry behind the Beirut explosion". Chemical & Engineering News.
 | Spire Denne artikel om kemi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
 | Infoboks uden skabelon Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende. |