Alte Kameraden (march)

I den moderne verden er Alte Kameraden (march) blevet et emne af stor relevans og interesse for et bredt spektrum af mennesker. Både på det professionelle og det personlige område har Alte Kameraden (march) vist sig at være en afgørende faktor i samfundets kontinuerlige udvikling. Gennem historien har Alte Kameraden (march) været genstand for debat, forskning og refleksion, hvilket har genereret flere perspektiver og tilgange, der har beriget forståelsen og påskønnelsen af ​​dette fænomen. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Alte Kameraden (march), analysere dens indvirkning i forskellige sammenhænge og tilbyde en omfattende vision, der inviterer til refleksion og dialog.

Alte Kameraden (Gamle Kammerater, Armeemarsch II, 150) er en tysk militær march komponeret omkring 1889 af den tyske komponist Carl Teike (1864–1922) i Ulm. Marchen var oprindelig 136 takter (næsten fem minutter) lang, og skrevet for janitsharorkester, men er senere udkommet i mange forskellige arrangementer. Da Teikes overordnede blev præsenteret for marchen, var svaret: "Vi har marcher nok. De kan lige så godt smide den i kaminen". Noderne blev imidlertid ikke brændt, og Alte Kameraden blev en af de mest spillede tyske marcher. Under 2. verdenskrig blev marchen spillet meget af tyske militærorkestre og blev også kendt i lande under tysk besættelse. Den blev også fremført hyppigt i koncentrationslejrene. Populariteten holdt sig efter afslutningen på krigen, og marchen er i dag en af de mest spillede tyske marcher.

I Tyskland blev Alte Kameraden defineret som koncertmarch, og ikke som parademarch. Dette var en af årsagerne til at den ikke blev optaget i den tyske hærs marchsamling før i 1939. Marchen har også en sangtekst, men den fremføres sjældent i dag.

Tekst

Alte Kameraden, spillet af Anker-Orchester mellem 1905 og 1910.
Carl Teike i 1895.
Alte Kameraden
Tysk
Alte Kameraden auf dem Marsch durchs Land
Halten Freundschaft felsenfest und treu.
Ob in Not oder in Gefahr,
Stets zusammen halten sie auf’s neu.
Zur Attacke geht es Schlag auf Schlag,
Ruhm und Ehr soll bringen uns der Sieg,
Los, Kameraden, frisch wird geladen,
Das ist unsere Marschmusik.
Nach dem Kampfe geht das ganze Regiment
Ins Quartier ins nächste Dorfhaus­element
Und beim Wirte das Geflirte
Mit den Mädels und des Wirtes Töchterlein.
Lachen scherzen, lachen scherzen, heute ist ja heut'
Morgen ist das ganze Regiment wer weiß wie weit.
Das, Kameraden, ist des Kriegers bitt'res Los,
Darum nehmt das Glas zur Hand und wir sagen "Prost".
Alter Wein gibt Mut und Kraft,
In dem steckt der wahre Lebenssaft.
Und das alte Herz bleibt jung
Und gewaltig die Erinnerung.
Ob in Freude, ob in Not,
Bleiben wir getreu bis in den Tod.
Trinket aus und schenket ein
Und laßt uns alte Kameraden sein.

Eksterne henvisninger

SangteksterSpire
Denne artikel om en sangtekst er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Musik