Alexander Severus
I dagens artikel skal vi udforske virkningen af Alexander Severus på vores moderne samfund. Alexander Severus har været et emne af interesse og debat i lang tid, og dets indflydelse kan ses i en række forskellige sammenhænge, fra den politiske og sociale sfære, til den kulturelle og teknologiske. Efterhånden som vi dykker dybere ned i dette emne, vil vi dykke ned i dets historiske oprindelse, dets nuværende implikationer og dets potentiale til at forme fremtiden. Gennem detaljeret analyse og kritisk evaluering søger vi at belyse Alexander Severus og dets betydning for vores nutidige virkelighed.
| Alexander Severus Græsk-romersk Egypten Romerske Egyptiske Æra Principatet Severiske dynasti Tidlige Romerrige | |
|---|---|
 Alexander Severus,
marmorbuste i Louvre | |
| Personlig information | |
| Født | 1. oktober 208  Tell Arqa, Libanon |
| Død | 19. marts 235 (26 år) Mogontiacum, Romerriget |
| Gravsted | Rom |
| Fædre | Caracalla, Heliogabalus |
| Mor | Julia Mamaea |
| Søskende | Aurelia Antonina, Marcus Julius Gessius Bassianus, Theoclia, Heliogabalus |
| Ægtefæller | Sulpicia Memmia, Sallustia Orbiana |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Politiker |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Marcus Aurelius Severus Alexander (født 1. oktober 208, død 17. marts 235) kendt som Alexander Severus var romersk kejser og den sidste hersker af det severiske dynasti.
Han var af kejserinde Julia Domnas slægt og fætter til Heliogabalus. Efterhånden som dennes styre blev stadig mere outreret, søgte bedstemoderen Julia Mæsa at lancere Alexander som medregent og kommende kejser, hvad der førte til gnidninger med fætteren. Efter mordet på denne indsattes Alexander endelig som enekejser, men reelt under formynderskab af moderen Julia Mamæa.
I samtlige kilder skildres Alexander som en hæderlig ung mand med religiøse og intellektuelle interesser; han interesserede sig for en retfærdig retspleje og viste tolerance over for kristendommen, ligesom han foretog byggeaktiviteter. Han synes dog også at have været svag og uden erfaring som hersker og mistede derfor snart autoritet over for hæren, ikke mindst fordi han lod sig dominere af moderen. Hans indenrigsstyre plagedes af soldatermytterier og stadige lønkrav, og hans bedste rådgiver, juristen Ulpian, myrdedes af oprørere i 228.
Det blev udenrigspolitikken, som fældede Alexanders styre. Ved det Nypersiske Riges skabelse og Sassanidernes fremstød i øst måtte han selv tage ledelsen af et felttog 231-33 som standsede fjenden, men også blotlagde hans mangel på militærevner. Da germanerne derefter brød igennem i Europa, søgte han først at tage kampen op, men prøvede så at betale dem for at indstille kampen. Det førte til åbent mytteri i hæren, og han blev myrdet sammen med moderen i en lejr uden for det nuværende Mainz. Hans død gav stødet til det egentlige soldateranarki.
Ekstern henvisning
| Foregående: | Romerske kejsere | Efterfølgende: |
| Heliogabalus 218 - 222 |
Maximinus I Thrax 235-238 |