Alant
I dagens verden er Alant blevet et relevant emne for et bredt spektrum af samfundet. Siden dets fremkomst har Alant haft stor indflydelse på forskellige områder, hvilket har skabt diskussioner, debatter og modstridende meninger. Dens indflydelse har krydset grænser og har vakt interesse hos eksperter om emnet, såvel som befolkningen generelt. I betragtning af dets relevans er det vigtigt at analysere detaljeret og objektivt alle aspekter relateret til Alant, forstå dets implikationer, konsekvenser og mulige løsninger. I denne artikel vil vi grundigt udforske fænomenet Alant, fra dets oprindelse til dets nuværende situation, med det formål at give et komplet og berigende perspektiv på dette emne af global interesse.
| Alant | |
|---|---|
 Læge-Alant (Inula helenium) | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Asterales (Kurvblomst-ordenen) |
| Familie | Asteraceae (Kurvblomst-familien) |
| Slægt | Inula |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Alant (Inula) er en slægt med ca. 14 arter, som er udbredt i Nordafrika, Europa, Lilleasien, Kaukasus, Centralasien og Østasien. Det er stauder med meget forskellig højde og bladform. Fælles er, at kurvesvøbet består af taglagte blade, at skiven er flad, og at frøenes fnok er håragtig. Her beskrives kun de arter, som er vildtvoksende i Danmark, eller som dyrkes her.
| Beskrevne arter |
- Soløjealant (Inula britannica)
- Trekløftalant (Inula conyzae)
- sværdalant (Inula ensifolia)
- Lægealant (Inula helenium)
- Hjertebladet alant (Inula orientalis)
- Pilealant (Inula salicina)
| Andre arter |
|
|
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
