Akryl
I dag er Akryl et emne, der har fået relevans på forskellige områder af samfundet. Med fremskridt inden for teknologi og globalisering er Akryl blevet et grundlæggende aspekt i folks daglige liv. Fra dets indflydelse på sundhed og trivsel, til dets indflydelse på arbejdspladsen og det faglige miljø, har Akryl skabt stor interesse og debat. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver på Akryl og analysere dens implikationer og konsekvenser i dagens verden.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Plastmaterialet akryl også kaldet akrylglas hvis det er mere eller mindre gennemsigtigt. Akryl er en hård men plastisk og bøjelig plasttype, der er formbar (termoplastisk) ved mere end 100 °C. Et varemærke af akrylglas er plexiglas. Varemærket er tilhørende den tyske akrylproducent Röhm (Plastic and flexible glass, plastisk og bøjeligt glas).
Akrylfiber
Den første polyakrylfibre, hed Orlon og blev produceret af firmaet DuPont i USA i 1948. Men ligesom så meget andet, har akrylfibre, gennemgået en udvikling og er i dag anderledes end den var for 50 år siden.
Akryl kan også laves som fiber til tøj, da den er den af kemofibrene der ligner uld mest, hvilket også er grunden til at den enten anvendes alene eller blandet med uld til produkter, som førhen var af 100 % uld, f.eks. sweatere. Der er ikke den store styrkeforskel mellem uld og polyakryl.
Når polyakrylfibrene skal fremstilles, kan der anvendes 2 spindemetoder; tørspinding og vådspinding.
Efter udspindingen bliver fibrene efterbehandlet, f.eks. ved vask, krusning, snoning, spoling, strækning eller skæring. Alt afhængig af om der er tale om stabel eller filamentfibre.
Se også
Kilder/henvisninger
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |