I dag er Agilolfinger et emne, der har fået relevans på forskellige områder af samfundet. Fra politik og økonomi til kultur og teknologi er Agilolfinger blevet et interessepunkt, der genererer debat og refleksion. Over tid er virkningen af Agilolfinger steget, direkte eller indirekte påvirker et bredt spektrum af befolkningen. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Agilolfinger og analysere dens indflydelse på nutidig virkelighed, såvel som de mulige implikationer, det har for fremtiden.
Agilolfinger var det første bayriske hertugdynasti. Dynastiet regerede fra det 6. til slutningen af det 8. århundrede.
Fyrst Agilulf af sveberne og quaderne, der levede i det 5. århundrede, regnes som stamfader til huset Agilolfinger. Garibald I. er den først kendte hertug af famlien. Selvom familiens oprindelse er uklar, så vides det, at de meget tidligt har haft tætte politiske forbindelser til frankerne og langobarderne. Forbindelsen til langobarderne var så tæt, at en sidelinje til Agilolfinger har båret langobardernes krone fra 652 til 712.
Til Agilolfingernes historiske bedrifter hører:
Agilolfingerne havde indgået en pagt med karolingerne, og var derfor underlagt Frankerrigets overherredømme. På trods heraf forsøgte Agilolfinger-huset at føre en uafhængig politik i Bayern, hvilket førte til, at Karl den Store afsatte hertug Tassilo III. og ophævede hertugdømmet Bayern og sluttede det til Frankerriget. Agilolfingernes dominans i Bayern var dermed slut.