I dagens verden har Agger Sogn fået en hidtil uset relevans. Uanset om det er på et personligt, professionelt, socialt eller politisk plan, spiller Agger Sogn en grundlæggende rolle i vores daglige liv. Gennem historien har Agger Sogn været genstand for undersøgelse, debat og beundring, men aldrig før har den indtaget en så fremtrædende plads i samfundet, som den gør i dag. Fra sin oprindelse til nutiden har Agger Sogn udviklet sig og tilpasset sig de ændringer og udfordringer, den har stået over for over tid. I denne artikel vil vi nøje undersøge virkningen af Agger Sogn på forskellige aspekter af hverdagen, og hvordan det har påvirket den måde, vi forholder os til verden omkring os.
Agger Sogn | |
---|---|
![]() | |
Oplysninger | |
Stift | Aalborg Stift |
Provsti | Sydthy Provsti |
Pastorat | Vestervig-Agger Pastorat |
Kirke(r) | Agger Kirke |
Kommune (før 2007) | Sydthy Kommune |
Kommune (2007-) | Thisted Kommune |
Indbyggere | 339 (2024)[1] |
Medlemmer af Folkekirken | 294 (2024)[1] |
Medlemsandel | 86,7 % |
Sogneportalen | sogn.dk |
J.P. Trap Kongeriget Danmark | Agger Sogn |
Sognenummer | 8649 |
DigDag | digdag.dk ![]() |
Agger Sogn er et sogn i Sydthy Provsti (Aalborg Stift).
Sognet hørte oprindelig til Hassing Herred, men senere til Refs Herred i Thisted Amt.
Vestervig-Agger sognekommune blev ved kommunalreformen i 1970 indlemmet i Sydthy Kommune, som ved strukturreformen i 2007 indgik i Thisted Kommune.
I Agger Sogn ligger Agger Kirke. I sognet findes følgende autoriserede stednavne:
Agger gamle kirke var opført i gotisk stil og lå på en lerbakke kaldet Agger Bjerg i byen Vester Agger, som ikke længere eksisterer, da kysten er rykket tilbage. Kirken havde en romansk døbefont, som muligvis kunne stamme fra en endnu ældre kirke. Kirken i Vester Agger blev 1838 revet ned og erstattet med den nuværende kirke ca. 1 km længere mod sydøst.
Agger blev anneks til Vestervig sogn i 1700- eller 1800-tallet, idet præsten boede i Vestervig, men Agger var fortsat et selvstændigt sogn.
Sognegrænsen mellem Agger og Vestervig gik oprindelig i åløbet fra Flade sø til Limfjorden, som slyngede sig tværs gennem Øster Agger by. På Videnskabernes Selskabs kort fra 1790 ser man sognegrænsen. Åløbet var på dette tidspunkt sandet til og eksisterede ikke mere. I stedet blev der i 1600-tallet gravet en kanal fra Flade sø forbi Tåbel til Krik. Ved den nye å opførte man Gårdhus vandmølle. Kastet Å blev i 1900-tallet reguleret og munder nu ud lidt længere mod vest.[2] Navnet Æ Kåst (kastet) betyder en gravet (kastet) grøft eller jordvold.[3]
Åens gamle udmunding i fjorden eksisterer stadig som en vig i vådområdet på Agger tange, i hjørnet mellem det nuværende dige mod Vesterhavet og diget syd om byen. Området ved den gamle fjordhavn syd for byen, som eksisterede 1924-71, hedder Æ Æwwer. Æver er en jysk form af ordet evje, som er blevet brugt i betydningerne: åløb med tilbagegående eller rolig strøm, sidegren af å, dyndet åbred eller sandgrund i å, område med dynd eller tang, lille vig, vig eller forstrand som ligger tør ved lavvande.[4] [5]
I 1800-tallet blev sognegrænsen flyttet noget østpå, så Agger by samlet lå i Agger sogn. Efter anlæggelsen af vejen til Agger-Thyborøn-færgen i 1971 blev sognegrænsen igen rykket en smule, så den nu følger landevejen (rute 181) øst om Agger by.
Steder, som i 1700- og 1800-tallet blev opslugt af havet, var:[6]
Aalum lå nord for Agger på den smalle landstrimmel mellem Flade Sø og Vesterhavet. Det meste af Vester Agger er også forsvundet. De andre byer lå på Agger Tange.[7]
Thyborøn, også kaldet Røn, hørte til Agger sogn, Vestervig-Agger kommune og Thisted amt indtil 1954. Området var oprindelig en halvø med engjord, som bredte sig på fjordsiden af den smalle tange, ligesom Rønland (Harboe Røn) lidt længere mod syd. Ordet røn betyder en lav holm eller stengrund.
Navnene Thyboe Røn og Harboe Røn skyldes at de lå på hver side af grænsen mellem Thy og Hardsyssel, i henholdsvis Agger sogn og Harboør sogn. Grænsen blev markeret af Pælediget lige syd for Røn, svarende til nuværende Digevej og Idrætsvej i Thyborøn.
Selve Thyborøn-landet og Harboør Tange er vandret op til en kilometer mod øst i de sidste 200 år. Den gamle bebyggelse på Thyborøn forsvandt helt i 1800-tallet. Området blev igen inddæmmet da den nuværende havn og by blev anlagt i 1915. Senere er sognegrænsen mellem Thyborøn og Harboør sogn flyttet ca. 200 meter mod syd, langs Thyborøns bygrænse.