1618
I denne artikel vil vi udforske virkningen af 1618 på vores nuværende samfund. 1618 har vist sig at være et emne af stor relevans og interesse for et bredt publikum, da dets indflydelse strækker sig til forskellige aspekter af dagligdagen. Over tid har 1618 spillet en afgørende rolle i udviklingen af vores kultur, måden vi forholder os til andre på og udviklingen af teknologi. Gennem detaljeret analyse vil vi undersøge, hvordan 1618 har formet vores opfattelse af verden, og hvordan dens tilstedeværelse fortsætter med at påvirke vores liv i dag. Denne undersøgelse vil give os mulighed for bedre at forstå vigtigheden og omfanget af 1618 i den moderne verden.
| 1618 MDCXVIII |
|
◄,
16. århundrede
◄ 17. århundrede ►
18. århundrede,
►
|
| 1618 |
|---|
| Dødsfald - Fødsler |
| Gregoriansk kalender | 1618 MDCXVIII |
| Ab urbe condita | 2371 |
| Armensk kalender | 1067 ԹՎ ՌԿԷ |
| Kinesiske kalender | 4314 – 4315 丁巳 – 戊午 |
| Etiopisk kalender | 1610 – 1611 |
| Jødisk kalender | 5378 – 5379 |
| Hindukalendere | |
| - Vikram Samvat | 1673 – 1674 |
| - Shaka Samvat | 1540 – 1541 |
| - Kali Yuga | 4719 – 4720 |
| Iransk kalender | 996 – 997 |
| Islamisk kalender | 1027 – 1028 |
Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648.
Se også 1618 (tal)
Begivenheder
Udateret
- Ove Gjedde stod i spidsen for Christian 4.s ekspedition til Indien for at grundlægge en koloni. I 1620 grundlagde han Trankebar.
- Protestanterne i Prag smider to kejserlige statholdere ud ad vinduet på Hradcany-borgen. Det bliver indledningen til Trediveårskrigen, der varer til 1648.
- Østpreussen sluttes sammen med Brandenburg
Marts
- 8. marts - Johannes Kepler formulerer sin tredje lov om planeternes bevægelse
Maj
- 15. maj - Johannes Kepler bekræfter sin opdagelse af sin tredje lov om planeters bevægelse
- 23. maj - den østrigske kejser Matthias' statholdere Vilhelm Slavata og Jaroslav Martinitz bliver smidt ud ad vinduet fra borgen Hradcyn i Prag, hvilket giver stødet til det bøhmiske oprør - og efterfølgende Trediveårskrigen
Oktober
- 29. oktober – Sir Walter Raleigh, forfatter, statsmand og opdagelsesrejsende, henrettes ved halshugning i London for (påstået) forræderi mod kong Jakob 1. af England.
